Sprogformning i skolen

Sprogformning og fortællinger



Sprogformning i skolen


Af Dorthe Rosendahl, sprogformer, terapeutisk sprogformer, Rudolf Steiner børnehavepædagog.


Sprog er mere end kommunikation med ord og beskeder til hinanden. Når vi tænker efter, ved vi, at vi gennem sproget kan skabe billeder og stemninger af det, der siges. Nogle gange kan vi ligefrem fornemme lugte og se det, vi hører om. Lærere og pædagoger taler meget, derfor er det vigtigt for dem at arbejde med sproget, så deres stemme ikke bliver slidt.


”Menneske tal

og du åbenbarer gennem dig

verdenstilblivelsen.

Verdenstilblivelsen åbenbarer sig gennem dig,

o, menneske,

når du taler.”

- Rudolf Steiner


Lærere og pædagoger, som er beskæftiget med at tale en stor del af dagen, taler forskelligt dagen igennem. De taler med kollegerne på én måde, med andre på en anden alt efter situationen.

Når vi reciterer med klassen eller leder morgensamling i børnehaven med børnerim eller eventyr, overanstrenges stemmen af og til, og den afslappede, naturlige stemme stiller sig i baggrunden for en mere anstrengt stemme. Nogle gange flytter man helt automatisk resonansen op i hovedet for at aflaste stemmen. Alt dette kan afhjælpes ved for eksempel at øve at forbinde bevægelser med sproget.


Ord lever i sanseligt-hørbare udtryk

Ordet lever ikke kun i den indholdsmæssige kommunikative formidling af viden. Igennem alle skoleårene beskæftiger lærerne sig med sproget og måden, hvorpå læreren taler til og med eleverne, forandres. Et af kendetegnene ved Rudolf Steiner pædagogikken er, at der er særligt fokus på det talte ords kunst (også kaldet talekunst eller sprogformning). Det understøtter

pædagogikken på alle udviklingstrin.

Derfor undervises der i sprogformning på Rudolf Steiner seminarierne. Målet er at give læreren og pædagogen mulighed for at blive forbilleder for eleverne på det sproglige område. Den voksne skal med sprogformningen lære at omstille sin stemme til de forskellige situationer, den bliver brugt i.

Rytmerne og lydene giver os mulighed for nye indre bevægelsesmuligheder: Når jeg arbejder med en tekst, som jeg vil læse højt, må jeg føle mig ind i dens indhold, stemning og rytme. Derefter må jeg indrette min tale sådan, som teksten vil tales. Det gør jeg med min jegkraft. Det er det, Rudolf Steiner beskriver som: 'Sprogformning er det af jeg´et forandrede astrallegeme' (Astrallegemet er det usynlige legeme omkring mennesket, der indeholder alle menneskets følelser).


Sprogformerens terapeutiske arbejde.

Når jeg som sprogformer hører en taleafvigelse, forsøger jeg at fornemme hele mennesket, og spørger mig selv, om der er sammenfald mellem bevægelsesmønster, sjæleliv og sprog. Sprogformeren arbejder dermed ikke kun med taleforstyrrelser, men også med sjælelig uligevægt. Det kan fx være lavt selvværd, generthed eller koncentrationsbesvær.


Vi efterligner alle inderligt, når vi lytter til hinandens tale. Vi efterligner ikke synligt, men vi kender sikkert alle fornemmelsen af at skulle hoste, når en foredragsholder er hæs. Strubehovedet bevæger sig ganske subtilt med i andres talebevægelser. Særligt små børn efterligner – både vores gode og dårlige vaner.


Mange børn og voksne har i dag et utydeligt sprog, der i nogle tilfælde er en virkning af stress og mangel på koncentration, i andre tilfælde har de måske haft dårlige efterlignelsesforbilleder. Det er noget af det, en sprogformer kan være med til at afhjælpe.


Sådan arbejder jeg

Som sprogformer vurderer jeg i hvert enkelt tilfælde, hvordan det vil være rigtigt at arbejde med netop den person, jeg møder.


  • Har vedkommende svært ved at udtale ordene, kan man øve en tekst, hvor man går et skridt for hvert ord eller stavelse både for- og baglæns og siger ordet både forfra og bagfra. Det smidiggør tungen og de andre taleorganer.
  • Taler barnet meget stille, kaster vi en bold i gulvet, mens vi skiftevis taler. Faste og stampende skridt eller hop kan også hjælpe.
  • Mangler eleven fornemmelse for rummet over sig, kan man fx lægge en kobberstav på dets hoved og lade det gå og tale samtidigt. Det styrker koncentrationen og koordinerer bevægelse og bevidsthed.
  • Vil vi opnå mere lethed i sproget, kan vi kaste bold til hinanden og tale, når bolden er blevet grebet. Hop og spring kan også hjælpe her.
  • Har eleven brug for at få stillet stemmen på plads, kan vi hoppe eller trampe, evt. over og imellem nogle stave på gulvet eller sjippe.


Ifølge Rudolf Steiners sanselære, danner egenbevægelsessansen (min bevidsthed om hvordan jeg bevæger min krop lige nu, og hvordan jeg kan udføre en bestemt bevægelse) grundlaget for ord- eller sprogsansen. Sprog er bevægelse. Derfor koordinerer vi ofte indlæringen af sprog med bevægelser, der udføres lige før eller mens vi taler. Det styrker bevidstheden og udtalen, gør åndedrættet dybere og blikket klarere. Med andre ord, arbejder jeg ikke kun med udtale af ord, vokaler og konsonanter, men i høj grad også med rytmerne og lydene som virkemidler i teksterne.


Sprogformningens opgave i skolen

En sprogformers regelmæssige besøg på en skole giver lærerne mulighed for at bygge videre på det, de lærte i sprogformningsundervisningen på seminariet. Gentagne sprogperioder gør det muligt at lade talearbejdet slå rod blandt både medarbejdere og elever. Det er lærerens mulighed for at pleje sit eget forhold til det levende sprog som en bestanddel af sin selvudvikling, såvel som udviklingen af hans/hendes tale i klassen.

Læreren kan bruge sprogformning til at forberede både den rytmiske, den fortællende del af hovedfagstimen og teksterne i fremmedsprogsundervisningen. Han eller hun kan også pleje sin stemme, sit åndedræt og sin artikulation, så stemmen ikke bliver anstrengt, når den store sal til månedsfesten. Sprogformning virker styrkende ikke kun på stemmen, men på hele organismen. Læreren lærer derigennem at lytte bedre til, hvordan børnene taler, og om de kunne have brug for en periode med sprogtræning.

I løbet af et par ugers besøg i en Rudolf Steiner skole har jeg mulighed for at:

  • besøge klasser og iagttage børn og lærere for at hjælpe med råd og talevejledning,
  • undervise børn individuelt terapeutisk og pædagogisk,
  • tale med lærerne om børnenes tale- og sprogudvikling og hvordan, der kan arbejdes med den,
  • hjælpe lærerne, ikke kun klasselærerne, men også fag- og overskolelærere, med hans/hendes eget sprog samt hjælpe med at forberede nuværende og kommende tekster til undervisningen, så han/hun får en kunstnerisk fornemmelse for det sproglige arbejde,
  • lave workshops og holde foredrag for forældre og interesserede,
  • deltage i konferencen og undervise lærerne og deltage i børnebehandling,
  • hjælpe i forbindelse med skuespil i klasserne i både over- og underskole.