Skabende sprog som pædagogik

Sprogformning og fortællinger



Hvordan benytter man sprogformning i pædagogikken?

Vi voksne er sproglige forbilleder for børnene.


”Vi har brug for et nyt forhold til sproget,

hvis vi vil komme fremad i

menneskehedsudviklingen.”

- Rudolf Steiner


Mange er idag beskæftiget med at tale en stor del af deres arbejdsdag på forskellige måder. Stemmen anstrenges af og til og den afslappede, naturlige stemme stiller sig i baggrunden for en mere anstrengt stemme, der ofte hænger sammen med en indre stress eller overanstrengelse.


Ord lever i sanseligt-hørbare udtryk

Ordet lever ikke kun i den indholdsmæssige kommunikative formidling af viden. Et af kendetegnene ved Rudolf Steiner pædagogikken er, at der er særligt fokus på det talte ords kunst (også kaldet talekunst eller sprogformning). Derfor undervises der i sprogformning på Rudolf Steiner seminarierne. Målet er at give lærere og pædagoger en mulighed for at være forbilleder for eleverne også på det sproglige område.


Sprogformerens terapeutiske arbejde

Når sprogformeren oplever taleafvigelser hos elever, ser vi hele mennesket og spørger os, om der kan være et sammenfald mellem bevægelsesmønstret, sjælelivet og sproget. Sprogformeren arbejder dermed ikke kun med de fysiske taleforstyrrelser. Det kan fx være lavt selvværd, generthed eller koncentrationsbesvær.


En sprogformers arbejde

Som sprogformer må man i hvert enkelt tilfælde vurdere, hvordan det vil være rigtigt at arbejde med netop det menneske, som kommer til mig.

Jeg arbejder med følgende:


  • Udtale af ord, konsonanter og vokaler.
  • Stammere.
  • Læsp.
  • Svag selvfølelse.
  • Åndedrætsproblemer
  • Blodtryk
  • Grounding


Sprog er bevægelse. Vi koordinerer indlæringen af sprog med bevægelser, der udføres mens vi taler. Det styrker bevidstheden og udtalen, gør åndedrættet dybere og blikket klarere.


Sprogformningens opgave i pædagogikken

En sprogformers regelmæssige besøg på en skole giver både lærerne og elever mulighed for at styrke arbejdet med sproget. De kommer til at stifte bekendtskab med en ny kraftgivende måde at tale på. Gentagne sprogperioder gør det muligt at lade talearbejdet slå rod. Det er lærerens mulighed for at pleje sit eget forhold til sproget som et led i sin selvudvikling, såvel som udviklingen af hans/hendes talekompetence i klassen.

Læreren kan bruge sprogformning til forberedelse af både den kunsteriske og fortællende del af undervisningen samt teksterne i fremmedsprogsundervisningen. Han/hun kan pleje sin stemme, så den ikke bliver overanstrengt, når den store sal eller hele klassen skal tales op.


Sproget i vuggestue og børnehave

I alderen 0-7 år, når barnet lever helt i efterligningen, er det vigtigst for barnets sprogudvikling, at det hører sproget fra de mennesker, der omgiver det. Det være sig især de primære kontaktpersoner.

I Rudolf Steiner vuggestuen fortæller og synger vi meget korte og overskuelige eventyr, og leger fingerlege.

I Rudolf Steiner børnehaven fortæller vi lidt eller meget længere og mere komplicerede og dramatiske eventyr. Her lærer børnene det sociale liv bl.a. igennem sanglegene og ved at få lov til selv at spille med i eventyrene.