Sproget i pædagogikken

Sprogformning og fortællinger



Hvordan benytter man sprogformning i pædagogikken?

Voksne er sproglige forbilleder for børnene.


”Vi har brug for et nyt forhold til sproget,

hvis vi vil komme fremad i

menneskehedsudviklingen.”

- Rudolf Steiner


Ord lever i sanseligt-hørbare udtryk

Ordet lever ikke kun i den indholdsmæssige kommunikative formidling af viden. Et af kendetegnene ved Rudolf Steiner pædagogikken er, at der er særligt fokus på det talte ords kunst (også kaldet talekunst eller sprogformning). Derfor undervises der i sprogformning på Rudolf Steiner seminarierne. Målet er at give lærere og pædagoger en mulighed for at være forbilleder for eleverne også på det sproglige område.


Sprogformerens terapeutiske arbejde i skolen

Når sprogformeren oplever taleafvigelser hos elever, ser han/hun hele mennesket og spørger sig, om der kan være et sammenfald mellem bevægelsesmønstret, sjælelivet og sproget. Sprogformeren arbejder dermed ikke kun med de fysiske taleforstyrrelser.


Sprogformerens arbejde

Som sprogformer vurderer man i hvert enkelt tilfælde, hvad det pågældende menneske har brug for. Det vigtigste er at forbinde tanke, følelse og vilje og det gør jeg ved hjælp af gebærdearbejdet. Sprog er bevægelse. Vi koordinerer indlæringen af sprog med bevægelser, der udføres mens vi taler. Det styrker bevidstheden og udtalen, gør åndedrættet dybere og blikket mere nærværende.


Sproget i vuggestue og børnehave

I alderen 0-7 år, når barnet lever helt i efterligningen, er det vigtigst for barnets sprogudvikling, at det hører sproget fra de mennesker, der omgiver det. Det være sig især de primære kontaktpersoner.

I Rudolf Steiner vuggestuen fortæller og synger vi meget korte og overskuelige eventyr, og leger fingerlege.

I Rudolf Steiner børnehaven fortæller vi lidt eller meget længere og mere komplicerede og dramatiske eventyr. Her lærer børnene det sociale liv bl.a. igennem sanglegene og ved at få lov til selv at spille med i eventyrene.